CABAL er nok et af Danmarks mest brutale og kompromisløse bands indenfor metalcore.
Lyden er voldsomt international, og de har en god fremtid for sig hvis de fortsætter med at præstere som de gør på “Mark Of Rot”, som er deres fuldlængde debut album.
Albummet udkommer den 23. februar , og er I til denne form for brutal metalcore, så er der i den grad noget at glæde sig til.
Det er første gang jeg har lyttet til et album, og på den måde siddet og blive en smule bange.
Det er voldsomt, det er ondt, og så er det bare så fandens fedt.
Metalcore er ikke altid lige min største kop te, og det er en genre der meget hurtig kan blive lidt triviel at høre på. Med mindre man selvfølgelig er dygtig nok til at tilføje det noget ekstra, som på den måde samtidig kan gøre det til sit eget, sin egen lyd.
Og det formår CABAL i den grad på “Mark Of Rot”.
Albummet åbner op med “False Light” som I nok allerede både har hørt og set videoen til…. Hvis ikke, skal I skamme jer. Det er vel nærmest et musikalsk metalcore mesterværk. Det nummer samt “Unworthy” har den der vuggende groovy rytme, tilsat djent og en helvedes masse stemning og uhygge.
CABAL lyder som ingen andre. De lyder som CABAL. De forholder sig i den grad til genren, men de tør eksperimentere, og har evnen og dygtigheden til det. De tilsætter deres egen lyd og præg og gør derved helhedsindtrykket af albummet overvælende.
Midt i albummet giver de os et instrumentalnummer. “Empty” hedder banditten, som er en stemningspræget karl, der bevare den trykkende uhygge der gennemsyre hele albummet. Men samtidig rammer de lytteren meget effektivt med en grum, men samtidig forførende stemning.
Selvom numre som “Blinded” og “Whispers” er mere ovre i den del af genren som jeg vil kalde en smule uden nytænkning, formår CABAL alligevel at krydre dem med lidt af deres specielle breaks og lyd, så de aldrig dør helt i trivialitet. Kun Whispers kan være lidt svær at æde, og nummeret slutter samtidig af med at fade ud…. At slutte et nummer af med at fade ud, har jeg det sgu svært med.
“The Darkest Embrace” er et lækkert nummer, med en syngende guitar der ligger en god stemning. Og så er der masser af djent.
Albummet slutter af med titelnummeret “Mark Of Rot”, der som resten af albummet, er meget stemningsfuldt. Og specielt på dette nummer ligger guitaren en flot undertone af evigt frelse, eller det komplet modsatte. Det må komme an på lytteren og hvilket sind du er i 🙂
Konklussionen er at jeg ikke kan give dette album andet en topkarakteren 5 ud af 5 stjerner. Der er kun et par enkelte numre der kan være lidt svære at æde, men som alligevel har den snert af CABAL, så de aldrig dør helt hen. Resten er der intet at sætte fingre på.
Det er lækkert, ondt og voldsomt… Og det er fandens effektivt.